Barnepige i Storkøbenhavn
Kære nye pædagog og kollega
Vi er en masse søde - små og store - i Børnehuset Påfuglen, der savner en ny sød, sjov og kærlig pædagog, der gider at lege, er nysgerrig på os og som også kan lide at skrive alt det som voksne nu engang skal i en børnehave. Vi bor i Brøndby Strand og vi elsker, at være ude og lege, cykle gode ture på vores el-ladcykler, besøge Middelalder Landsbyen og soppe i vandkanten på Brøndby strand.
Vi har hele tre legepladser, hvor af den ene er en idrætslegeplads - for vi er nemlig idrætscertificeret og har pædagogisk idræt som en del af vores hverdag.
Vores voksne i huset kan godt lide hinanden og de kan også lide, at drille hinanden for sjov og de griner meget. Mange kender også hinanden rigtig godt, fordi de har arbejdet sammen med hinanden længe. De voksne holder møde om aftenen en gang om måneden - der taler de om noget de kalder arbejdsmiljø, pædagogik og læreplaner. Så har vi selvfølgelig også gode fester i Påfuglen - både til jul, fastelavn, sommer og halloween. Det er bare sjovt og vores forældre er også med til festerne.
Vores forældre og de voksne er gode til at tale sammen og de vil det bedste for, at vi børn er i trivsel og har en god dag.
Synes du ikke, det lyder som et rart sted at være? Så skriv til de voksne eller ring og tal med vores Leder Lore, så vil hun gerne vise dig vores hus og legepladser.
Lore siger, at ansættelsessamtalerne bliver holdt løbende og hun ansætter så snart, ...